Når noget dør – fødes noget nyt….

Sorg…

Min skriveplatform fødes i en tid, hvor jeg privat er i sorg. Jeg ser det som en givende mulighed for både mig og jer at åbne op og give mere af mig med de skrevne ord som et ræsonnement på livet, lige dér hvor det rammer rigtig hårdt.

Min svigerfar er stille sovet ind efter langs tids sygdom. Min mand er ramt dybt i hans hjerte. Min ældste søn, som havde en stærk connection til sin farfar, brød helt sammen. Min sorg er i særdeleshed også præget af deres sorg.
Min svigerfar. Min mands far. Mine børns farfar. Min svigermors mand gennem et helt liv. En mand, der hele sit liv kæmpede for sin families og sin egen berettigelse. En mand, der som barn gik fra meget små kår til at forsøge godt for sin egen familie. Han var en tydelig herre, der ikke efterlod tvivl om sine holdninger. En mand, der på sine sidste år blev blødere i sit udtryk og sine holdninger.

 

 


Dengang jeg mødte min svigerfar – dén første, jeg skulle opleve at sige endegyldigt farvel til.

Min svigerfar tænkte sit, da min mand netop havde mødt mig. Helt uopfordret kontaktede jeg dem, mine nye svigerforældre og efterfølgende troppede jeg op hos dem. Vel at mærke uden at min mand, dengang kæreste, var velvidende om det! Jeg ville hilse på og aflevere en julegave, som skulle være en overraskelse til min “nye kæreste”, som senere viste sig at blive min mand ♥
“Hende får du kamp til håret med” var ordene som min mand, fik af sin far, efter mødet med den nye svigerdatter… og han fik jo ret. Hun var ikke, som han havde forventet. Hun var meget direkte og havde sine holdninger. Nøjagtig som han havde. Jeg var et spejl på de ting, han selv besad.
Som årene er gået, vidste vi hvor vi havde hinanden – med gensidig respekt. Jeg var ofte med tiden mere enig med min svigerfar end min mand var. Vi “voksede på hinanden”, som man siger. Min svigerfar var på mange måder dén far, jeg ikke selv har i mit liv. Min svigerfars anerkendelse har været vigtigere end jeg har villet erkende.

 


 

 

Det, der ikke blev sagt…

  • TAK fordi du støttede mig i mit businessprojekt og knoklede med os.
  • TAK fordi du altid har ladet os vide, at du “havde vores ryg”.
  • TAK for din tydelige kærlighed til vores børn. Især til C. som havde en særlig plads i dit hjerte og som du altid har rummet.
  • TAK for dén læring, du giver os midt i sorgen. Det bliver en stor livslektie, som får kæmpe betydning i vores lille families liv.
  • Jeg respekterer dig dybt for din ærlighed og din evne til at knokle – Jeg værdsætter din anerkendelse mere end du forstår.
Jeg ved, du giver mig ret i, at det ikke bare er sort nu – for du er blevet en engel.
Hvil roligt og lad freden få plads.  Æret være dit minde K.
 ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.